Sommerferien III

Skrevet lørdag d. 11. august 2007 kl. 13.55 af Hans

 Violas hofret

Vi fik på Violas morgenbrød, som farfar cyklede efter hos den lokale købmand, men Viola kunne ikke undvære sin havregrød. Vi havde en dejlig dag i familiens skød:

Den lille familie

Far og mor havde lavet lagkage, som farfar tændte:

Violas kage

Vejret var fint og vi fik nydt dagen.


Sylvester tager på

Skrevet onsdag d. 08. august 2007 kl. 13.55 af Hans

I går havde vi besøg af børnenes sundhedsplejerske Karin, som fandt Sylvester i fin stand. Han ligger i toppen af den gennemsnitlige længde og vægt for småbørn på to måneder. Hans nuværende vægt er 6750 g og han måler 64 cm. En stor dreng - og tung, må man skynde sig at tilføje.
For os som ikke ønsker det godt for TV2's radio er her lidt guf: Lasse Rimmers blog under overskriften "Jeradiomiade".
Ja, I skal nok få mere om ferien senere, men nu skal Viola altså hentes - hun har været i Zoologisk Have med vuggestuen i dag.


Sommerferien II

Skrevet tirsdag d. 07. august 2007 kl. 10.46 af Hans

Rikke, Sylvester og jeg tog til Skåstrup til farmor og farfars sommerhus den 2. juli. Her kunne vi nyde en masse dejligt vejr (det væltede ned i København, i den uge vi var i Skåstrup) og bær - med masser af fløde og sukker.

Viola lærer fløden at kende

Sylvester var ikke så meget ude som Viola, men han havde det rigtigt godt.

Uffe ses an

Lidt luft fik Sylvester dog også: 

Far gemmer Sylvester

Mor ser efter om Violas Muddermand er god nok:

Smatkontrol

Viola havde det rigtigt festligt:

Vand er til at pjaske med

Næste afsnit: Violas fødselsdag og andet godt.


Sommerferien I

Skrevet mandag d. 06. august 2007 kl. 22.23 af Hans

Vi lagde ud med en dejlig fødselsdagsfest hos Rikkes moster Maja og onkel Ole.

Ole, Maja og Snøvsen

Dagen efter fejrede vi Violas fødselsdag. Viola havde inviteret til brunch og der var mange glade gæster:

Oldemor Lilly tager sig af Sylvester

Oldefar havde fået lidt indenbords - udover pandekager - så han fulgte værtens eksempel:

Hvor er Baba

Oldefar fortsatte dog og holdt ud til han - og oldemor Meta - sluttede festen. Senere kom farmor og far tilbage efter et besøg hos oldemor Inger, og de kørte Viola med til Fyn til en dejlig ferie... Fortsættelse følger


Sommerferien er slut...

Skrevet mandag d. 06. august 2007 kl. 21.46 af Hans

Ja, vi returnerede i går, og det er rart at være hjemme efter en lang og dejlig sommerferie.
Den næste tid vil vi vise jer glimt af, hvad vi foretog os siden sidste indlæg.


Hvad subwooferen gemte

Skrevet torsdag d. 28. juni 2007 kl. 22.45 af Hans

Ikke en dag uden større og mindre begivenheder. I går aftes fik vi prominent besøg af Kristina, som havde været foruden sin Daniel i op til længere tid og derfor havde telefonen i brug...

Kristina i sofaen

Oldemor Emilie har fødselsdag i morgen, så derfor skulle hun have et billede af nogle af de efterkommere hun nu har. I skal derfor heller ikke snydes:

Tre børn

I dag har vi lavet noget så sjovt som rengøring. Det skulle jo til, da vi venter et større rykind på søndag. Af en eller anden grund har Viola en forkærlighed for at stoppe subwooferen ud med diverse ting, og dagens høst var ikke så ringe endda:

Hvad subwooferen gemte

Så fik lillemanden også sit livs tredie bad. Det er noget han nyder, hvis vi da kan tolke det ud fra den tilfredse knurren, han kommer med undervejs, når badet står på. Resultatet ses her:

Fætter strit

Angiveligt er der nogle slægtninge til os på en fjerntliggende ø. Det er dog lang tid siden, vi sidst har set dem, så deres udseende fortaber sig lidt i tågerne. Den yngste - Thor Vincent - husker vi som en glad mand:

Tæmmet trold

Det seneste vidnesbyrd om Thor Vincents forældre er ikke sådan til at komme udenom, vi er glade for, at kameraet aldrig lyver.

Troldemor

Troldefar

Vi glæder os til de kommer hjem, så vi kan få fjernet tågerne fra vores hukommelse.


Kommunal effektivitet

Skrevet onsdag d. 27. juni 2007 kl. 10.00 af Rikke

Det er humor på højt plan! I går fik jeg ikke mindre end tre breve fra Københavns Kommune, og det var af den slags med rude i, så det kunne nok løbe koldt ned af ryggen. Det viste sig imidlertid, at det var tre nøjagtigt ens breve med en bøde fra biblioteket, i øvrigt magen til et brev jeg fik for nogle uger siden, og bøden er for længst betalt. Men der er ingen, der skal komme og klandre Københavns Kommune for at spilde ressourcer, de holder bare godt øje med borgerne, rigtig godt øje...

Men appropos at holde øje, så kan vi fortælle, at vi har taget kontakt til et kommunalt væsen, der lyder navnet Miljøkontrollen, for at komme vores lugtende underboer til livs, eller i hvert fald gøre livet surt for dem. Men vi må se, hvad de kan gøre, vi er i hvert fald trætte af friturestanken, der siver op gennem gulvet herhjemme.

kommunal effektivitet


Update på vores søn

Skrevet mandag d. 25. juni 2007 kl. 23.04 af Rikke

Sundhedsplejersken Karin var her i dag for at se på den mindste af vores guldklumper, og som ventet var han i fin stand og kan præstere følgende tal: højde 58 cm (mod 54 cm ved fødslen) og vægt 5 kilogram (mod 4470 g ved fødslen). Dvs., at han er fint med og ligger i den tunge ende af vægtkurven - indtil videre. Og så må vi hellere skynde os at prale med at han sov hele 6 timer i nat, vi nærmer os sove-igennem-stadiet om den lille herre tillader det :-)

En lækkerbidsken - lige til at spise


Oldefar har fødselsdag og det har han jo og det er i... morgen

Skrevet søndag d. 24. juni 2007 kl. 21.50 af Rikke

Men ikke desto mindre blev dagen fejret i dag, da min Faster Jette havde inviteret til fødselsdagskalas for Oldefar (84 år) og min fætter Sem (9 år) på landet. Og det var noget af en tur, vi bevægede os ud på, det tager nemlig 2½ time hver vej. Men man er vel overskudsforældre og sørger for at den lille sover på vejen ud og den store på vejen hjem :-) Og alle hyggede sig gevaldigt, og traktementet var som sædvanligt i verdensklasse (for at citere min fætter Jonas), hun er nu en knag hende faster. Sylvester er i skrivende stund lige ved at suge det sidste stykke jordbær-makron-lagkage ud af mig :-) Og ungerne gik berserk i vandkamp, undtagen Viola, der kun kiggede - måske næste år...

Her er et par billeder, hvor man kan se fødselaren, mosteren, Sylvesteren og så kan man se Sylvesters fine nye sengesæt med giraffer, som Faster Jette har broderet og syet. Sidst men ikke mindst kan man se fætter Kims gengivelse af Justin Timberlakes performance til koncerten i går - han kommer nok til at gå en sæson eller to på Frederiksberg AOFs showdance-hold før timingen bliver helt perfekt - så måske næste år...

Husk endelig, at holde musen hen over billederne, så kommentarerne vises.

Han ser sgu godt ud den gamle

Glad Moster med nevø

Fætter Kim insisterede på, at det var mangel på luft, der gjorde bolden så flad...


Årets længste dag

Skrevet torsdag d. 21. juni 2007 kl. 22.20 af Rikke

Og vi havde meget at tage os til. Sylvester blev fremvist for Oldemor Inger, der kun havde rosende ord til ham. Derefter drog vi videre på vores fremvisningstogt til Hans' gamle kollegiekammerater Asbjørn og Ida, der samtidig kunne fremvise deres egen lille Matias på 5 uger, altså en fremtidig legekammarat...

Derefter ville vi afhente vores dejlige Viol i vuggeren, men det huede absolut ikke damen, der helst ville blive og sove i sandkassen :-) Vi fik dog lusket hende ud af folden ved at lokke med et besøg på biblioteket, hvor der helt sikkert ville være bøger med Sigurd fra fjerneren.

Til aftensmad fik vi gæster på besøg, ingen ringere end Faster Malene og Kusine Thea, hvilket Hans skulle forevige i pixels, og man må sige, at han forstår at opnå den fulde opmærksomhed fra de implicerede damer og den lille Sylvester...

Hvis i så lige kigger herover, så...

"Lille Peter kravler op af mor"

Skrevet onsdag d. 20. juni 2007 kl. 22.21 af Rikke

Viola er begyndt at kunne synge med på diverse børnesange, især den ovenforskrevne strofe synges ofte, og så må i selv gætte jer til, hvilken sang den stammer fra...


Trygge børn sover med armene i vejret

Skrevet onsdag d. 20. juni 2007 kl. 13.21 af Rikke

Se selv...

Hans dejser om midt i festen med gæsten


Sylvester

Skrevet onsdag d. 20. juni 2007 kl. 07.10 af Hans

Sylvester er nu dejlig. Han er mere og mere vågen om dagen nu, og sover pænt om natten: I nat var han vågen med en ble kl. 02.15 og igen kl. 05:35. Det er rart, at han er sådan en dejlig sovetryne. Nu ligger han og snuer i sengen, og vi kan nusse lidt mere om Viola. Hun får sin morgenmad med fars og mors fulde opmærksomhed. Rart når hun nu skal i vuggestuen en hel dag.

Sylvester møfler

I sengen


Lidt af hvert

Skrevet mandag d. 18. juni 2007 kl. 22.48 af Hans

Nu er en dejlig weekend passeret, og Sylvester er næsten rask. I skal nok få lidt flere detaljer, men det vigtigste først. Sylvester har lidt snot i næsen endnu. Vi havde ham hos doktor Egholm i dag, og han så bare en dejlig, sund dreng. Det var dog rart for forældrene at få lyttet og set på ham.

Mens mor og Sylvester arbejdede på at blive raske i løbet af lørdagen, så de kunne være med til Olivias og Theodors fødselsdag i går, så bagte far og Viola boller:

20070616_04

Vi havde også fundet nogle af sæsonens bær i Kvickly:

20070616_08

Dejligt! Det er nu de skal guffes...

Sylvester bare sov og sov:

20070616_09

Han var dog også vågen i ny og næ.

Da Sylvester ikke var klar til fødselsdag om søndagen delte vi os op på den måde, at far, Viola og kameraet tog til fødselsdag og mor, Sylvester og batteriet til kameraet blev hjemme... Øv! men det var nu en dejlig dag hos Mette & Co., selvom især Sylvester var savnet.

Mandag aften fik vi så besøg af tanterne Mette og Majbrit, hvoraf sidstnævnte endnu ikke havde set giraffen - det har hun nu:

20070618_07

Det var et hyggeligt besøg, selvom Mette blev bortført af en maskeret Citroén midt i det hele :) Vi fik dog lov til at beholde Majbrit lidt endnu.


Fin blomsterpige

Skrevet fredag d. 15. juni 2007 kl. 21.30 af Rikke

Martin van Gogh og dejlig blomsterpige

Det har været en lang dag for Viola i vuggeren, for den daglige tid på 'kontoret' blev efterfulgt af et par timers sommerfest, selvom vejret ikke ligefrem var sommerligt. Hun hyggede sig fint og var med til at optræde sammen med de andre vuggestuebørn. En anderledes kaotisk oplevelse var det for faderen, der med voksent overblik kunne gennemskue den manglende koordinering af festivitas'en, men det gik alligevel, og Viola vendte glad hjem til Mutti Krankenstein med blomster på kinderne og favnen fuld af tøjdyr, som hun havde vundet i tombolaen.

Sure frøken Madsen siger: Hold så op!!


Det må være vinter

Skrevet fredag d. 15. juni 2007 kl. 08.08 af Hans

Bedst som jeg troede, at vi var appelsinfri, viser det sig nu, at mor har fået ondt i halsen, og at Sylvesters næse er klottet noget til. Håber, det snart er overstået. Det bliver nok kun far og Viola, som tager til sommerfest i aften.
Indtil videre er her ikke faldet vand, men mon ikke vi skal huske regntøjet?


En aktiv dag hos familien MP

Skrevet torsdag d. 14. juni 2007 kl. 22.45 af Hans

Brev fra faster Tove

Som I ser startede dagen fint med et dejligt postkort fra faster Tove, som gi'r den gas i Grønland. Tak for det faster.
Rikke var nede for at afleverer Viola i dag, så imens tøffede far rundt med Sylvester på armen, hvilket han alt i alt var svært glad for. Da mor så dukkede op, tog vi nemt og elegant Sylvester i bad. Sylvester mistede for øvrigt sin navlestump natten til i dag. Her er et billede af luksusbadet på køkkenbordet:

Sylvester chiller ud

Ja det hele er lidt nemmere, når det er anden gang, ikke alle de der begynderbetænkeligheder og nerver. Rart - også for Sylvester.

Vi hentede Viola alle sammen, og hun blev plukket lige fra krybben i Mosegrisen lettere betuttet. Dernæst drog vi til fars arbejde, som ikke var bemandet særligt stærkt pga. af en afskedsreception andetsteds, så det blev lidt kaotisk, men Sylvester blev da luftet.

Da vi endelig landede herhjemme, gik vi i gården, som nu først skal renoveres til september, og legede en times tid. Dejligt for Viola og for hendes "gamle".

Efter maden og kort før Violas sovetid dukkede tante Mette og onkel Michael op på et barselsvisit. Det passede Viola fint, da hun lige kunne nå at charme lidt inden sengetid. Mette og Michael nåede at se en lettere forslugen Sylvester, som nærmest permanent har ligget til madforsyningen fra sidst på eftermiddagen og til her først på natten - kl. ti, hvor Sylvester (endelig) drattede om.

Mette og Rikke ser på en sulten herre


Farfars saftevand er det bedste saftevand i hele verden

Skrevet onsdag d. 13. juni 2007 kl. 22.35 af Rikke

20070613_Viola har valgt farven på sugerørene

Viola er ovenud begejstret for saftevand og især for den variant, der kommer fra farfars hjemmebryggeri. Det er den smalleste sag i verden at lokke hende op fra gården med en farfarfriskning - et kunststykke, der er svært at gøre efter. Og forældrene er jo heller ikke upåvirkede.

Udbyttet af Sylvesters første 'rigtige' shoppetur var gaver til kusine Olivia og fætter Theodor, der holder fødselsdagsparty på søndag. Men vi havde også et andet ærinde, nemlig en tur i Krea for at købe bogstaver til Sylvesters navn på vores hoveddør, men butikken var lukket på ubestemt tid på grund af brandskade. Så vi må hellere tage en tur til butikken i Odense i løbet af sommeren, så kan vi jo også lige smutte forbi Famserne på Dybdevej ;-)


Nu er vi raske

Skrevet onsdag d. 13. juni 2007 kl. 14.06 af Hans

Viola er i Mosegrisen i dag, og dér er de nu udenfor resten af sommeren og godt ind i efteråret afhængigt af vejret. Hun var glad for at blive afleveret i dag, det gør det hele nemmere for faren.
Rikke, Sylvester og mormor er i byen for at købe forskelligt, så de nyder nok det mildere klima. Jeg venter spændt på, hvad de har med hjem.
På fredag holder Mosegrisen sommerfest, og vi skal deltage med en enkelt ret til fællesspisning. Det bliver sjovt at skulle til, da det er Violas første fest udenom familien. Måske skal hun endda optræde, vi får se.


Violas næse, Sylvesters appetit

Skrevet Tirsdag d. 12. juni 2007 kl. 08.36 af Hans

Viola er forkølet og har hostet en del i nat. Hun må dog siges ikke at være mere medtaget end, at hun i morgen kan komme i Mosegrisen.
Sylvester spiser fantastisk meget - specielt om aftenen, hvilket så giver næsten en hel nats søvn til ham og Rikke. Utroligt dejligt at vi allerede nu kan sove udemærket om natten. Lad os se om det varer ved.


Sylvester er officielt fin

Skrevet mandag d. 11. juni 2007 kl. 15.30 af Hans

Så har vi haft besøg af sundhedsplejersken. Det var Karin, som også tilså Viola. Hun havde kun ros til Sylvester, hvilket altid er rart for sådan nogen som os. Sylvester vejer nu 30 g mere end efter fødslen: 4500 g. Han ligger her ved siden af mig og sover sin mælkerus ud, dejlig som han er.
Vi har også modtaget fødselsattesten, så den officielle del af det at få et barn skrider frem som forventet.
Viola har stadig lidt feber, vi håber hun er rask i morgen. Hun kommer dog først i Mosegrisen på onsdag. Rikke målte hendes temperatur til 37,8 her i eftermiddags. I morgen skal Sylvester til PKU og hørescreening på Hvidovre Hospital, så vi drager afsted inden varmen sætter ind.
Apropos varmen, så lider vi i stilhed herhjemme og ser forventningsfyldt frem de næste dages regn og mere køligt vejr.


Varmen og os

Skrevet mandag d. 11. juni 2007 kl. 07.30 af Hans

Efter endnu en varm nat må vi konstatere, at Viola stadig har lidt feber (38,0). Så må vi jo bare hygge os herhjemme i dag alle sammen.
Vi prøver at forberede os på, at vandet bliver lukket fra kl 8 til 16 i dag, hvilket er lidt ulideligt at tænke på i denne varme. Senere - kl 14.30 - får vi sundhedsplejerske Karin på besøg. Vi glæder os.
Viola husker stadig fars farbror Anders, da hun her til morgen igen sagde "gæster", hvem? spurgte vi "Anders kommer" sagde Viola så - morsomt at hun husker ham så tydeligt en måned efter farfars fødselsdag.


Viola er stadig syg

Skrevet søndag d. 10. juni 2007 kl. 19.55 af Hans og Rikke

Viola har her til morgen stadig feber (38,9), men har dog mere energi end i går. Vi har til morgen set Bamse & Kyling og leget med Lego i sengen.

20070609_02 Viola og farmand hygger med Bamses Billedbog

Sylvester gør hvad han er bedst til: Sover og spiser. Han har i går aftes og i nat haft en del bleer - hovedsageligt tisbleer, og det lykkedes ham også at tisse på væggen. God dreng :-)

20070609_06 Sovetrynen Sylvester

Viola tager Sylvesters ankomst pænt og er på alle måder en dejlig og kærlig storesøster på trods af sin sygdom.

20070608_09 Storesøster & lillebror


Skrumpen er landet!

Skrevet lørdag d. 09. juni 2007 kl. 22.40 af Hans

Rikke fødte en dejlig Sylvester tirsdag nat. Se selv: 20070605_03 En lille Sylvester er landet
Fødslen gik godt, selvom at Rikke mente at smerterne var voldsommere denne gang - måske på grund af den hurtige fødsel. Det varede fire timer fra veernes start til Sylvester var ude. Det var han så Grundlovsdag kl. 01.26. Dejlig dato at have fødselsdag.
Vi havde et ønske om at vende hurtigt hjem igen, men valgte alligevel at vente på Hvidovre Hospital på at børnelægerne skulle dukke op den sjette. Viola var savnet og heldigvis i sikker varetægt hos mormor. Tak for det!
Herhjemme går det fint, vi har haft enkelte gæster, men fredag aften fik Viola fyrre grader i feber, så alle planer for weekenden blev skrottet. Hun har det bedre nu.
Sylvester spiser og sover. Han sover gerne tre-fire timer mellem hvert måltid, så vi når akkurat at blive lidt bekymrede om Sylvester nu får nok mad. Mon ikke han gør det?


Vi venter os

Skrevet mandag d. 28. maj 2007 kl. 18.00 af Hans

Hvis dette er nogen overraskelse, så er Rikke nu en dag over termin. Rikke og Viola har døjet med lidt snue i nogle dage, men er nu i bedring. Rikke bliver lidt større hele tiden - specielt fødderne. Der var en del plukveer i går, som blev afløst af murren i maven, men der har ikke været noget i dag. Vi får se, hvornår bæbsen dukker op.
Jeg kan se frem til en række dagvagter, da min afdelingssygeplejerske ikke kunne overskue hvad hun skull gøre, når jeg kunne være i den lykkelige situation, at skulle gå midt i en aftenvagt. Nåja, jeg regner ikke med, at det bliver så mange dage, men...

I skal ikke snydes for et lettere bedaget billede af Viola, som vi er glade for:

20070512 Violas hamburger


Hvor skal jeg dog starte...?

Skrevet mandag d. 2. april 2007 kl. 11.58 af Rikke

Jeg har afleveret mit speciale for en måned siden, hvilket jo faktisk er den første og største grund til, at jeg igen er vendt tilbage til at skrive lidt på vores hjemmeside. Jeg mangler dog stadig at forsvare det, og bagefter mangler jeg et halvt års studier. Dem, der af en eller anden obskur grund kunne være interesseret i at læse noget af eller hele specialet "Fra Information til Immersion" kan kaste sig over dette link.

Det har været et begivenhedsrigt halvt år for vores lille familie, siden vi skrev sidst. Det primære at fremhæve er selvfølgelig, at Viola skal være storesøster ca. den 27. maj. Det glæder vi os meget til, og vi glæder os selvfølgelig til at se, hvordan Viola klarer ærterne, som den nye titel triller efter hende...

Apropos Viola, så er hun endelig i en alder af 21 mdr. blevet institutionaliseret nede hos Rumpenisserne i Mosegrisen, hvilket hun hygger sig gevaldigt med. Hun snakker hele tiden om vuggeren, og deres sandkasse, som man kan grave i og hoppe i og om de andre børn. Det er bestemt dejligt for forældrene, at hun tager det så flot.

Her er lige lidt eye-candy...

20070309 Bedårende Viola
Viola er kun blevet mere dejlig på det sidste


Gå til blogarkivet


 






Personerne




Galleriet




Linksene




Blogarkivet




Kontakten